1
00:00:00,000 --> 00:00:00,499

2
00:00:00,499 --> 00:00:01,395
[Musik spiller]

3
00:00:01,395 --> 00:00:05,590

4
00:00:05,590 --> 00:00:07,940
>> DOUG LLOYD: OK, så et forslag
før du starter her.

5
00:00:07,940 --> 00:00:11,660
Hvis du ikke har set videoen på
pointere du måske ønsker at gøre det først.

6
00:00:11,660 --> 00:00:15,860
Da dette er en anden video
måde at arbejde med pointere.

7
00:00:15,860 --> 00:00:17,574
>> Så det kommer til at tale
om nogle begreber

8
00:00:17,574 --> 00:00:19,490
som vi dækker i
pointere video, og vi er

9
00:00:19,490 --> 00:00:21,948
kommer til at glans over dem nu,
under forudsætning af, at de er allerede

10
00:00:21,948 --> 00:00:23,090
slags forstået.

11
00:00:23,090 --> 00:00:25,440
Så det er bare din retfærdig advarsel
at hvis du ser denne video

12
00:00:25,440 --> 00:00:27,814
og du har ikke set den
pointers video, kan det slags

13
00:00:27,814 --> 00:00:29,610
flyve over dit hoved en lille smule.

14
00:00:29,610 --> 00:00:32,080
Og så kan det være bedre
at se det i nævnte rækkefølge.

15
00:00:32,080 --> 00:00:34,710
>> Så vi har allerede set en
måde at arbejde med pointere,

16
00:00:34,710 --> 00:00:37,810
som vi erklærer en
variabel, og så vi

17
00:00:37,810 --> 00:00:42,160
Det fastslås en anden variabel, en pointer
variabel, der peger på det.

18
00:00:42,160 --> 00:00:44,870
Så vi har oprettet en
variabel med et navn, vi har

19
00:00:44,870 --> 00:00:48,480
skabt en anden variabel med et navn,
og vi peger denne anden variabel

20
00:00:48,480 --> 00:00:50,220
på det første.

21
00:00:50,220 --> 00:00:52,370
Denne slags har en
problem selv, fordi det

22
00:00:52,370 --> 00:00:54,650
kræver, at vi vide præcis
hvor meget hukommelse er vi

23
00:00:54,650 --> 00:00:57,600
vil få brug for i øjeblikket
vores program er kompileret.

24
00:00:57,600 --> 00:00:58,220
>> Hvorfor det?

25
00:00:58,220 --> 00:01:03,338
Fordi vi skal være i stand til at navngive eller
identificere alle de mulige variabler

26
00:01:03,338 --> 00:01:04,129
vi kan støde på.

27
00:01:04,129 --> 00:01:07,910
Vi har måske et array, der kunne være
stand til at holde en masse oplysninger,

28
00:01:07,910 --> 00:01:10,110
men det er stadig ikke
præcis præcise nok.

29
00:01:10,110 --> 00:01:12,640
Hvad hvis vi ikke kender,
hvad nu hvis vi ikke har nogen idé

30
00:01:12,640 --> 00:01:14,370
hvor meget vi har brug påkompileringstidspunktet?

31
00:01:14,370 --> 00:01:17,020
Eller hvad hvis vores program vil
køre for en virkelig lang tid,

32
00:01:17,020 --> 00:01:19,810
acceptere forskellige bruger
data, og vi kan ikke rigtig

33
00:01:19,810 --> 00:01:23,170
vurdere, om vi er
vil få brug for 1.000 enheder?

34
00:01:23,170 --> 00:01:26,060
>> Det er ikke ligesom vi kan
sige på kommandolinjen

35
00:01:26,060 --> 00:01:28,040
indtaste hvor mange elementer
du tror, ​​du har brug for.

36
00:01:28,040 --> 00:01:31,100
Nå, hvad hvis det gæt er forkert?

37
00:01:31,100 --> 00:01:34,300
Dynamisk hukommelse tildeling
slags giver os vej

38
00:01:34,300 --> 00:01:36,867
at omgå dette problem.

39
00:01:36,867 --> 00:01:38,700
Og den måde, det gør det
er ved hjælp af pegepinde.

40
00:01:38,700 --> 00:01:42,140
>> Vi kan bruge pegepinde til
få adgang til dynamisk

41
00:01:42,140 --> 00:01:45,710
allokeret hukommelse, hukommelse, der er
fordelt som dit program kører.

42
00:01:45,710 --> 00:01:48,290
Det er ikke allokeret påkompileringstidspunktet.

43
00:01:48,290 --> 00:01:51,570
Når du dynamisk allokere
hukommelse det kommer fra en pulje

44
00:01:51,570 --> 00:01:53,795
hukommelse kaldet dyngen.

45
00:01:53,795 --> 00:01:56,420
Tidligere al den hukommelse vi har
arbejdet med i løbet

46
00:01:56,420 --> 00:01:59,920
har været kommer fra en pulje
hukommelse kaldet stablen.

47
00:01:59,920 --> 00:02:02,470
En god måde at generelt
holde mind-- og denne regel

48
00:02:02,470 --> 00:02:04,720
ikke altid holder stik,
men temmelig meget næsten

49
00:02:04,720 --> 00:02:09,940
altid holder true-- er, at enhver
gang du giver et variabelnavn det

50
00:02:09,940 --> 00:02:12,090
sandsynligvis bor på stakken.

51
00:02:12,090 --> 00:02:14,650
Og hver gang du ikke gør
give en variabel et navn,

52
00:02:14,650 --> 00:02:19,160
som du kan gøre med dynamisk hukommelse
tildeling, den lever på den bunke.

53
00:02:19,160 --> 00:02:22,190
>> Nu er jeg slags præsentere dette som
hvis der er disse to puljer af hukommelse.

54
00:02:22,190 --> 00:02:24,740
Men du måske har set denne
diagram, som generelt er

55
00:02:24,740 --> 00:02:27,290
en repræsentation af
hvad hukommelse ser ud,

56
00:02:27,290 --> 00:02:30,373
og vi kommer ikke til at bekymre sig om alle
stuff foroven og forneden.

57
00:02:30,373 --> 00:02:33,580
Hvad vi interesserer os, er denne del i
midten her, dynge og stakken.

58
00:02:33,580 --> 00:02:35,570
Som du kan se ved
ser på dette diagram,

59
00:02:35,570 --> 00:02:38,390
disse rent faktisk ikke er to
separate puljer af hukommelse.

60
00:02:38,390 --> 00:02:42,757
Det er en fælles pool hukommelse
hvor du starter, i denne visuelle

61
00:02:42,757 --> 00:02:44,590
du starter i bunden
og begynde at fylde op

62
00:02:44,590 --> 00:02:48,040
fra bunden med stakken, og du
starte øverst og begynde at fylde

63
00:02:48,040 --> 00:02:50,072
oppefra og ned med bunke.

64
00:02:50,072 --> 00:02:51,780
Men det er virkelig det
samme pulje, det er bare

65
00:02:51,780 --> 00:02:56,050
forskellige steder, forskellige steder
i hukommelsen, der bliver fordelt.

66
00:02:56,050 --> 00:02:59,060
Og du kan køre ud af
hukommelse ved enten at have

67
00:02:59,060 --> 00:03:01,240
dyngen gå hele vejen
til bunden, eller har

68
00:03:01,240 --> 00:03:05,440
stakken gå hele vejen til toppen,
eller har dyngen og stakken

69
00:03:05,440 --> 00:03:06,740
mødes mod hinanden.

70
00:03:06,740 --> 00:03:09,500
Alle dem kan være betingelser
der forårsager dit program

71
00:03:09,500 --> 00:03:11,030
at løbe tør for hukommelse.

72
00:03:11,030 --> 00:03:11,952
Så holder det i tankerne.

73
00:03:11,952 --> 00:03:13,660
Når vi taler om
dyngen og stakken

74
00:03:13,660 --> 00:03:17,880
vi virkelig taler om
samme generelle chunk hukommelse, lige

75
00:03:17,880 --> 00:03:21,930
forskellige dele af denne hukommelse.

76
00:03:21,930 --> 00:03:24,910
>> Så hvordan får vi dynamisk
allokeret hukommelse i første omgang?

77
00:03:24,910 --> 00:03:27,740
Hvordan vores program får
hukommelse som det kører?

78
00:03:27,740 --> 00:03:32,660
Nå C indeholder en funktion kaldet
malloc, hukommelse fordelingsnøgle, som

79
00:03:32,660 --> 00:03:36,810
du foretage et opkald til, og du passere i
hvor mange bytes af hukommelse, som du ønsker.

80
00:03:36,810 --> 00:03:39,940
Så hvis dit program kører
og du vil have et heltal runtime,

81
00:03:39,940 --> 00:03:46,040
du måske Mallock fire byte
hukommelse, malloc parenteser fire.

82
00:03:46,040 --> 00:03:48,540
>> Mallock vil gå gennem
kigge gennem bunke,

83
00:03:48,540 --> 00:03:50,750
fordi vi er dynamisk
tildeling af hukommelse,

84
00:03:50,750 --> 00:03:53,500
og det vil vende tilbage til dig
en pointer til denne hukommelse.

85
00:03:53,500 --> 00:03:56,180
Det giver dig ikke at memory--
det ikke giver den et navn,

86
00:03:56,180 --> 00:03:57,950
det giver dig en pointer til det.

87
00:03:57,950 --> 00:04:00,780
Og så det er derfor igen sagde jeg
at det er vigtigt at måske

88
00:04:00,780 --> 00:04:03,770
har set pejlemærker video
før vi kommer for langt ind i dette.

89
00:04:03,770 --> 00:04:05,940
Så malloc kommer til at
give dig tilbage en pegepind.

90
00:04:05,940 --> 00:04:08,950
>> Hvis Mallock ikke kan give dig nogen
hukommelse, fordi du har kørt ud,

91
00:04:08,950 --> 00:04:10,645
det vil give dig tilbage en null-pointer.

92
00:04:10,645 --> 00:04:15,282
Kan du huske, hvad der sker, hvis vi
Prøv og dereference en null pointer?

93
00:04:15,282 --> 00:04:17,019
Vi lider et seg fejl, ikke?

94
00:04:17,019 --> 00:04:18,060
Det er nok ikke godt.

95
00:04:18,060 --> 00:04:21,579
>> Så hver gang du foretager et opkald
at malloc du altid, altid

96
00:04:21,579 --> 00:04:25,270
nødt til at tjekke, om den
pointer det gav dig tilbage er null.

97
00:04:25,270 --> 00:04:28,800
Hvis det er, du skal ende dit program
fordi hvis du prøver og dereference

98
00:04:28,800 --> 00:04:31,360
null pointer du vil
til at lide en segmentering fejl

99
00:04:31,360 --> 00:04:34,380
og dit program er
kommer til at gå ned alligevel.

100
00:04:34,380 --> 00:04:37,190
Så hvordan gør vi statisk
opnå et heltal?

101
00:04:37,190 --> 00:04:37,730
>> int x.

102
00:04:37,730 --> 00:04:40,010
Vi har sikkert gjort, at
en masse gange, ikke?

103
00:04:40,010 --> 00:04:43,480
Dette skaber en variabel kaldet
x, der bor på stakken.

104
00:04:43,480 --> 00:04:46,190
Hvordan kan vi dynamisk at modtage et heltal?

105
00:04:46,190 --> 00:04:50,010
Int stjerne px lig malloc 4.

106
00:04:50,010 --> 00:04:53,050
>> Eller mere hensigtsmæssigt
vi ville sige int stjerne px

107
00:04:53,050 --> 00:04:57,680
lig malloc størrelse int,
bare at smide nogle færre

108
00:04:57,680 --> 00:04:59,740
magiske tal omkring vores program.

109
00:04:59,740 --> 00:05:04,140
Dette kommer til at opnå for os
fire bytes hukommelse fra bunke,

110
00:05:04,140 --> 00:05:06,720
og pointeren vi får
tilbage til det kaldes px.

111
00:05:06,720 --> 00:05:08,430
Og så ligesom vi har
gjort tidligere vi

112
00:05:08,430 --> 00:05:13,966
kan dereference px til
adgang til denne hukommelse.

113
00:05:13,966 --> 00:05:15,590
Hvordan får vi et heltal fra brugeren?

114
00:05:15,590 --> 00:05:17,970
Vi kan sige int x er lig få int.

115
00:05:17,970 --> 00:05:19,930
Det er temmelig ligetil.

116
00:05:19,930 --> 00:05:24,030
Hvad nu, hvis vi ønsker at skabe et array
af x flåd, der lever på stakken?

117
00:05:24,030 --> 00:05:28,210
flyde stack_array-- det er navnet
af vores array-- firkantede parentes x.

118
00:05:28,210 --> 00:05:32,419
Det vil skabe for os et array
af x flåd, der lever på stakken.

119
00:05:32,419 --> 00:05:34,960
Vi kan skabe en række flydere
der lever på den bunke, også.

120
00:05:34,960 --> 00:05:37,330
Syntaksen ser måske
lidt mere besværligt,

121
00:05:37,330 --> 00:05:41,740
men vi kan sige float
stjerne heap_array lig

122
00:05:41,740 --> 00:05:44,360
malloc x gange størrelsen af ​​flyderen.

123
00:05:44,360 --> 00:05:48,160
Jeg har brug for plads nok til at holde
x floating point-værdier.

124
00:05:48,160 --> 00:05:51,560
Så siger jeg har brug for 100
flåd, eller 1.000 flåd.

125
00:05:51,560 --> 00:05:54,810
Så i dette tilfælde ville det være
400 bytes for 100 flåd,

126
00:05:54,810 --> 00:05:59,080
eller 4.000 bytes for 1.000 flåd,
fordi hver float tager op

127
00:05:59,080 --> 00:06:01,230
fire bytes af plads.

128
00:06:01,230 --> 00:06:05,110
>> Efter at gøre dette, jeg kan bruge
firkantede beslag syntaks på heap_array.

129
00:06:05,110 --> 00:06:08,970
Ligesom jeg ville på stack_array, jeg
kan få adgang til individuelt dens elementer

130
00:06:08,970 --> 00:06:11,590
ved hjælp heap_array nul, heap_array én.

131
00:06:11,590 --> 00:06:15,800
Men huske årsagen til at vi kan gøre det
skyldes, at navnet på et array i C

132
00:06:15,800 --> 00:06:19,990
er virkelig en pegepind til
den opstilling første element.

133
00:06:19,990 --> 00:06:23,480
Så det faktum, at vi erklærer en
vifte af svømmere på stakken her

134
00:06:23,480 --> 00:06:24,810
er faktisk en smule misvisende.

135
00:06:24,810 --> 00:06:27,600
Vi er virkelig i
anden linje kode der

136
00:06:27,600 --> 00:06:32,360
skaber også en pointer til en bid af
hukommelse, som vi så gøre noget arbejde med.

137
00:06:32,360 --> 00:06:35,620
>> Her er det store problem med
dynamisk allokeret hukommelse selv,

138
00:06:35,620 --> 00:06:38,360
og det er derfor, det er virkelig
vigtigt at udvikle nogle gode vaner

139
00:06:38,360 --> 00:06:39,800
når du arbejder med det.

140
00:06:39,800 --> 00:06:43,060
I modsætning til statisk erklæret
hukommelse, din hukommelse

141
00:06:43,060 --> 00:06:46,790
ikke automatisk tilbage til
system, når din funktion er færdig.

142
00:06:46,790 --> 00:06:49,280
Så hvis vi har vigtigste, og
vigtigste kalder en funktion

143
00:06:49,280 --> 00:06:53,860
f, når f finish uanset hvad den gør
og returnerer kontrol af programmet

144
00:06:53,860 --> 00:06:58,810
tilbage til main, alle af hukommelsen
at f anvendt gives tilbage.

145
00:06:58,810 --> 00:07:01,250
Det kan bruges igen
af et andet program,

146
00:07:01,250 --> 00:07:04,250
eller en anden funktion,
bliver kaldt senere i main.

147
00:07:04,250 --> 00:07:06,970
Det kan bruge den samme hukommelse igen.

148
00:07:06,970 --> 00:07:09,620
>> Hvis du dynamisk
allokere hukommelse selv

149
00:07:09,620 --> 00:07:14,380
du er nødt til eksplicit at fortælle
system, som du er færdig med det.

150
00:07:14,380 --> 00:07:18,370
Det vil holde på det for dig, som kunne
føre til et problem af jer løbe ud

151
00:07:18,370 --> 00:07:19,290
hukommelse.

152
00:07:19,290 --> 00:07:22,179
Og i virkeligheden vi nogle gange henvise
til dette som en hukommelsesfejl.

153
00:07:22,179 --> 00:07:24,970
Og undertiden disse hukommelseslækager
kan faktisk være virkelig ødelæggende

154
00:07:24,970 --> 00:07:27,020
for systemydelse.

155
00:07:27,020 --> 00:07:31,120
>> Hvis du er en hyppig internetbruger
du kan bruge visse webbrowsere,

156
00:07:31,120 --> 00:07:35,630
og jeg vil ikke nævne navne her, men
der er nogle webbrowsere derude

157
00:07:35,630 --> 00:07:39,150
der er berygtet for faktisk at have
memory leaks, der ikke få fast.

158
00:07:39,150 --> 00:07:44,570
Og hvis du lader din browser åben
for en meget lang periode, dage

159
00:07:44,570 --> 00:07:48,060
og dage, eller uger, du nogle gange
måske bemærke, at dit system

160
00:07:48,060 --> 00:07:49,790
kører virkelig, virkelig langsomt.

161
00:07:49,790 --> 00:07:54,640
Og grunden til det er, at
browseren har afsat hukommelse,

162
00:07:54,640 --> 00:07:57,320
men så ikke fortalt systemet
at det er gjort med det.

163
00:07:57,320 --> 00:08:01,000
Og så efterlader mindre hukommelse
tilgængelig for alle dine andre programmer

164
00:08:01,000 --> 00:08:04,480
at skulle dele, fordi du er
leaking-- at web browser

165
00:08:04,480 --> 00:08:06,755
Programmet er utæt hukommelse.

166
00:08:06,755 --> 00:08:08,880
Hvordan giver vi hukommelse tilbage
når vi er færdig med den?

167
00:08:08,880 --> 00:08:10,838
Nå heldigvis er det en
meget let måde at gøre det.

168
00:08:10,838 --> 00:08:11,710
Vi har lige frigøre det.

169
00:08:11,710 --> 00:08:15,020
Der er en funktion kaldet fri,
den accepterer en pegepind til hukommelsen,

170
00:08:15,020 --> 00:08:16,010
og vi er gode til at gå.

171
00:08:16,010 --> 00:08:18,310
>> Så lad os sige, vi er i
midt i vores program,

172
00:08:18,310 --> 00:08:21,970
vi ønsker at malloc 50 tegn.

173
00:08:21,970 --> 00:08:25,710
Vi ønsker at allokere et array, der kan
stand til at holde 50 tegn.

174
00:08:25,710 --> 00:08:29,109
Og når vi får en pointer tilbage til
at, det pointer navn er ord.

175
00:08:29,109 --> 00:08:30,900
Vi gør, hvad vi er
vil gøre med ord,

176
00:08:30,900 --> 00:08:33,440
og så når vi er
gjort vi bare frigøre det.

177
00:08:33,440 --> 00:08:37,460
Og nu har vi vendt tilbage dem 50
bytes hukommelse tilbage til systemet.

178
00:08:37,460 --> 00:08:40,147
En anden funktion kan bruge dem.

179
00:08:40,147 --> 00:08:43,480
Vi behøver ikke at bekymre dig om at lide et
hukommelsesfejl fordi vi har befriet ord.

180
00:08:43,480 --> 00:08:46,639
Vi har givet hukommelsen tilbage,
så vi er færdig at arbejde med det.

181
00:08:46,639 --> 00:08:48,430
Så der er tre
gyldne regler, der bør

182
00:08:48,430 --> 00:08:51,700
holdes for øje, når du er
dynamisk allokering hukommelse

183
00:08:51,700 --> 00:08:52,990
med malloc.

184
00:08:52,990 --> 00:08:56,480
Hver blok af hukommelse,
du malloc skal frigøres

185
00:08:56,480 --> 00:08:58,430
før dit program er færdig kører.

186
00:08:58,430 --> 00:09:02,029
Nu igen, i apparatet eller i
IDE denne slags sker for dig alligevel

187
00:09:02,029 --> 00:09:04,820
når du-- dette vil ske alligevel
når dit program er afsluttet,

188
00:09:04,820 --> 00:09:06,880
alle hukommelsen vil blive frigivet.

189
00:09:06,880 --> 00:09:10,750
Men det er generelt god kodning
praksis altid, når du er færdig,

190
00:09:10,750 --> 00:09:13,810
frigøre hvad du har mallocd.

191
00:09:13,810 --> 00:09:16,690
>> Det er sagt, eneste ting,
du har mallocd bør befries.

192
00:09:16,690 --> 00:09:19,880
Hvis du statisk erklære en
heltal, int x semikolon,

193
00:09:19,880 --> 00:09:23,500
der lever på stakken, du
ikke så ønsker at frigøre x.

194
00:09:23,500 --> 00:09:25,970
Så eneste ting, som du har
mallocd bør befries.

195
00:09:25,970 --> 00:09:28,960
>> Og endelig, ikke gratis noget to gange.

196
00:09:28,960 --> 00:09:31,170
Der kan føre til
anden underlig situation.

197
00:09:31,170 --> 00:09:33,530
Så alt, hvad du har
mallocd skal frigøres.

198
00:09:33,530 --> 00:09:36,000
Kun ting, som du har
malloc bør befries.

199
00:09:36,000 --> 00:09:38,730
Og gør ikke gratis noget to gange.

200
00:09:38,730 --> 00:09:43,660
>> Så lad os gå gennem et eksempel her
af, hvad nogle dynamisk allokeret

201
00:09:43,660 --> 00:09:46,122
hukommelse kunne ligne blandet
i med nogle statisk hukommelse.

202
00:09:46,122 --> 00:09:47,080
Hvad der kan ske her?

203
00:09:47,080 --> 00:09:48,913
Se om du kan følge
sammen og gæt, hvad der er

204
00:09:48,913 --> 00:09:51,720
kommer til at ske, når vi går
gennem alle disse linjer kode.

205
00:09:51,720 --> 00:09:53,980
>> Så vi siger int m.

206
00:09:53,980 --> 00:09:54,840
Hvad sker der her?

207
00:09:54,840 --> 00:09:56,339
Nå det er temmelig ligetil.

208
00:09:56,339 --> 00:09:59,650
Jeg skaber et heltal variabel kaldet m.

209
00:09:59,650 --> 00:10:01,400
Jeg farve det grønne,
fordi det er den farve

210
00:10:01,400 --> 00:10:03,730
at jeg bruger, når jeg taler
om heltalsvariabler.

211
00:10:03,730 --> 00:10:05,160
Det er en kasse.

212
00:10:05,160 --> 00:10:08,400
Det kaldes m, og du kan
gemme heltal inde i den.

213
00:10:08,400 --> 00:10:12,400
>> Hvad hvis jeg så sige int stjerne en?

214
00:10:12,400 --> 00:10:13,530
Nå det er temmelig ens.

215
00:10:13,530 --> 00:10:15,780
Jeg skaber en kasse kaldes en.

216
00:10:15,780 --> 00:10:19,100
Det er stand til at holde int
stjerner, pegepinde til heltal.

217
00:10:19,100 --> 00:10:21,570
Så jeg farve det grønne-ish så godt.

218
00:10:21,570 --> 00:10:24,140
>> Jeg ved, det har noget
at gøre med et heltal,

219
00:10:24,140 --> 00:10:25,852
men det er ikke i sig selv et heltal.

220
00:10:25,852 --> 00:10:27,310
Men det er stort set den samme idé.

221
00:10:27,310 --> 00:10:28,101
Jeg har oprettet en kasse.

222
00:10:28,101 --> 00:10:30,070
Begge disse ret
nu bor på stakken.

223
00:10:30,070 --> 00:10:32,520
Jeg har givet dem begge navne.

224
00:10:32,520 --> 00:10:36,750
>> int stjerne b lig malloc størrelse int.

225
00:10:36,750 --> 00:10:38,560
Denne ene kan være lidt tricky.

226
00:10:38,560 --> 00:10:44,110
Tag en anden og tænke over, hvad du
ville forvente at ske på dette diagram.

227
00:10:44,110 --> 00:10:50,210
int stjerne b lig malloc størrelse int.

228
00:10:50,210 --> 00:10:51,940
>> Nå dette ikke bare oprette en boks.

229
00:10:51,940 --> 00:10:53,800
Dette faktisk opretter to bokse.

230
00:10:53,800 --> 00:10:58,670
Og det binder det også etablerer
et punkt i et forhold.

231
00:10:58,670 --> 00:11:02,240
Vi har afsat en blok
hukommelse på bunke.

232
00:11:02,240 --> 00:11:05,940
Bemærk at det øverste højre boks
der ikke har et navn.

233
00:11:05,940 --> 00:11:06,760
>> Vi mallocd det.

234
00:11:06,760 --> 00:11:08,050
Det findes på den bunke.

235
00:11:08,050 --> 00:11:10,090
Men b har et navn.

236
00:11:10,090 --> 00:11:11,950
Det er en pointer variabel kaldet b.

237
00:11:11,950 --> 00:11:13,910
Der lever på stakken.

238
00:11:13,910 --> 00:11:18,250
>> Så det er et stykke af hukommelse
der peger på en anden.

239
00:11:18,250 --> 00:11:21,840
b indeholder adressen
af denne blok hukommelse.

240
00:11:21,840 --> 00:11:23,757
Det har ikke et navn andet.

241
00:11:23,757 --> 00:11:24,590
Men den peger på den.

242
00:11:24,590 --> 00:11:29,760
Så når vi siger int stjerne b lig
malloc størrelse int, at lige der,

243
00:11:29,760 --> 00:11:33,490
at pil, der dukkede op på
højre side er der, det hele,

244
00:11:33,490 --> 00:11:36,740
Jeg vil gerne have det ud
igen, er, hvad der sker.

245
00:11:36,740 --> 00:11:39,341
Alt dette sker i
at eneste linje kode.

246
00:11:39,341 --> 00:11:41,340
Nu får vi lidt mere
ligetil igen.

247
00:11:41,340 --> 00:11:43,330
et lig tegnet m.

248
00:11:43,330 --> 00:11:46,280
Kan du huske, hvad en
lig tegnet m er?

249
00:11:46,280 --> 00:11:48,920
Tja, der er en får m adresse.

250
00:11:48,920 --> 00:11:54,150
Eller sagt mere skematisk,
a peger på m.

251
00:11:54,150 --> 00:11:56,360
>> a er lig med b.

252
00:11:56,360 --> 00:11:57,560
OK, så her er en anden.

253
00:11:57,560 --> 00:11:59,230
A er lig med b.

254
00:11:59,230 --> 00:12:02,260
Hvad kommer til at ske
til diagrammet denne gang?

255
00:12:02,260 --> 00:12:04,330
>> Nå minde om, at
tildelingsoperatoren værker

256
00:12:04,330 --> 00:12:08,960
ved at tildele værdien på
ret til værdien til venstre.

257
00:12:08,960 --> 00:12:14,820
Så i stedet for en pegende til m, en nu
peger på det samme sted, b point.

258
00:12:14,820 --> 00:12:18,900
en ikke pege på B, A
peger hvor b point.

259
00:12:18,900 --> 00:12:25,280
>> Hvis en spids til b, som ville
har været en lig tegnet b.

260
00:12:25,280 --> 00:12:28,150
Men i stedet en lig b bare
betyder, at og b er nu

261
00:12:28,150 --> 00:12:31,770
peger på den samme adresse, fordi
indersiden af ​​b er blot en adresse.

262
00:12:31,770 --> 00:12:35,004
Og nu inde i en er den samme adresse.

263
00:12:35,004 --> 00:12:37,170
m er lig med 10, formentlig den
mest ligefremme ting

264
00:12:37,170 --> 00:12:38,690
vi har gjort i en lille smule.

265
00:12:38,690 --> 00:12:40,460
Sæt 10 i boksen.

266
00:12:40,460 --> 00:12:45,640
Stjerne b er lig m plus 2, husker fra
vores pejlemærker video hvad stjerne b betyder.

267
00:12:45,640 --> 00:12:50,230
Vi kommer til at dereference b og put
vis værdi i at hukommelsesplads.

268
00:12:50,230 --> 00:12:51,860
I dette tilfælde 12.

269
00:12:51,860 --> 00:12:55,300
>> Så når vi dereference et punkt
husker vi bare rejse ned pilen.

270
00:12:55,300 --> 00:12:58,205
Eller sagt på en anden måde, vi
gå til at hukommelsen adresse

271
00:12:58,205 --> 00:12:59,580
og vi manipulere den på en eller anden måde.

272
00:12:59,580 --> 00:13:00,830
Vi sætter en vis værdi derinde.

273
00:13:00,830 --> 00:13:03,960
I dette tilfælde stjerne b
lig m plus 2 er lige

274
00:13:03,960 --> 00:13:08,230
gå til den variable peget på af b,
gå til hukommelsen peget på af b,

275
00:13:08,230 --> 00:13:11,750
og sætte m plus 2 derinde, 12.

276
00:13:11,750 --> 00:13:14,970
>> Nu jeg fri b.

277
00:13:14,970 --> 00:13:16,490
Hvad sker der, når jeg fri b?

278
00:13:16,490 --> 00:13:18,800
Husk, hvad jeg sagde frie midler.

279
00:13:18,800 --> 00:13:21,920
Hvad skal jeg sige, når jeg fri b?

280
00:13:21,920 --> 00:13:23,410
>> Jeg er færdig at arbejde med det, ikke?

281
00:13:23,410 --> 00:13:25,702
Jeg hovedsagelig opgive hukommelsen.

282
00:13:25,702 --> 00:13:26,910
Jeg giver den tilbage til systemet.

283
00:13:26,910 --> 00:13:33,010
Jeg har ikke brug for dette længere er
hvad jeg fortæller dem, OK?

284
00:13:33,010 --> 00:13:37,390
>> Nu, hvis jeg siger stjerne en
lig 11 kan du sikkert

285
00:13:37,390 --> 00:13:40,460
allerede fortælle, at noget slemt
kommer til at ske her, ikke?

286
00:13:40,460 --> 00:13:44,160
Og faktisk, hvis jeg forsøgte at jeg nok
ville lide en segmentering fejl.

287
00:13:44,160 --> 00:13:47,140
Fordi nu, selv om
tidligere, at bid af hukommelse

288
00:13:47,140 --> 00:13:50,220
var noget, som jeg havde
adgang til, på dette tidspunkt

289
00:13:50,220 --> 00:13:54,590
nu er jeg adgang til hukommelse,
er ikke lovligt for mig at få adgang til.

290
00:13:54,590 --> 00:13:57,330
>> Og som vi vil sandsynligvis
husker, når vi adgang hukommelse

291
00:13:57,330 --> 00:14:00,000
at vi ikke er formodes at røre,
det er den mest almindelige årsag

292
00:14:00,000 --> 00:14:01,860
af en segmentering
fejl. Og så mit program

293
00:14:01,860 --> 00:14:05,170
ville gå ned, hvis jeg forsøgte at gøre dette.

294
00:14:05,170 --> 00:14:09,910
Så igen er det en god idé at få god
praksis og gode vaner indgroet

295
00:14:09,910 --> 00:14:12,920
når du arbejder med malloc og fri,
så du ikke lider segmentering

296
00:14:12,920 --> 00:14:15,310
fejl, og at du bruger
din dynamisk allokeret

297
00:14:15,310 --> 00:14:17,370
hukommelse ansvarligt.

298
00:14:17,370 --> 00:14:20,300
>> Jeg er Doug Lloyd dette er CS50.

299
00:14:20,300 --> 00:14:21,947