1
00:00:06,678 --> 00:00:08,800
[Powered by Google Translate] CHRISTOPHER Bartholomew: Så du har sikkert hørt en

2
00:00:08,800 --> 00:00:11,610
masse om Arduino, og alle de geniale måder det kunne være

3
00:00:11,610 --> 00:00:15,270
programmeres med C til at modtage input fra eksterne enheder

4
00:00:15,270 --> 00:00:17,760
lignende knapper, sensorer og knopper.

5
00:00:17,760 --> 00:00:20,970
Eller vise og styre output gennem fysiske komponenter

6
00:00:20,970 --> 00:00:24,130
ligesom lys, højttalere, servoer og motorer.

7
00:00:24,130 --> 00:00:27,510
Men hvad er en Arduino, virkelig?

8
00:00:27,510 --> 00:00:30,640
En Arduino er en type af microcontroller, og en

9
00:00:30,640 --> 00:00:33,920
microcontroller kan opfattes som en meget skaleret ned

10
00:00:33,920 --> 00:00:36,530
computer, som indeholder komponenter, såsom en

11
00:00:36,530 --> 00:00:39,550
processor, små mængder hukommelse til lagring af enkle

12
00:00:39,550 --> 00:00:42,720
programmer, og forskellige input / output pins, der producerer

13
00:00:42,720 --> 00:00:45,090
en elektrisk strøm som et resultat af

14
00:00:45,090 --> 00:00:47,330
instruktionerne i dit program.

15
00:00:47,330 --> 00:00:50,790
Benene på en Arduino er her for at interface med

16
00:00:50,790 --> 00:00:54,210
fysiske komponenter såsom lysdioder, højttalere, sensorer,

17
00:00:54,210 --> 00:00:56,860
motorer, og så meget mere.

18
00:00:56,860 --> 00:01:00,660
Dette er en Arduino Uno R3, som vi vil bruge

19
00:01:00,660 --> 00:01:02,210
hele kurset.

20
00:01:02,210 --> 00:01:04,660
I denne video, vil jeg være at gå over nogle af de vigtigste

21
00:01:04,660 --> 00:01:06,110
komponenter i dette board.

22
00:01:06,110 --> 00:01:09,540
Men hvis du ønsker flere oplysninger, som jeg anbefaler

23
00:01:09,540 --> 00:01:12,390
du læser, kan du besøge linket til Arduino Uno fulde

24
00:01:12,390 --> 00:01:13,800
specifikation.

25
00:01:13,800 --> 00:01:19,060
Strøm til bestyrelsen kan modtages fra USB, ekstern AC

26
00:01:19,060 --> 00:01:24,860
til DC strømforsyninger, eller ved batteritilslutninger.

27
00:01:24,860 --> 00:01:29,620
For disse video øvelser, vil vi bruge USB til strøm.

28
00:01:29,620 --> 00:01:32,390
Hvis du er interesseret i andre måder at levere strøm til din

29
00:01:32,390 --> 00:01:35,940
Arduino bord eller ønsker at vide mere om magt stifter,

30
00:01:35,940 --> 00:01:38,830
henvises til magten del af specifikationen

31
00:01:38,830 --> 00:01:40,530
linket.

32
00:01:40,530 --> 00:01:44,350
Dernæst er der to vigtigste pin sektioner på en Arduino at vi

33
00:01:44,350 --> 00:01:48,870
vil bruge til at give spænding til vores komponenter -

34
00:01:48,870 --> 00:01:53,070
digitale stifter og analoge input pins.

35
00:01:53,070 --> 00:01:54,840
Før vi går videre, så lad os

36
00:01:54,840 --> 00:01:57,380
forstår disse to begreber.

37
00:01:57,380 --> 00:02:00,450
Analoge input pins er for komponenter såsom knapper,

38
00:02:00,450 --> 00:02:03,150
som skaber analoge signaler.

39
00:02:03,150 --> 00:02:05,320
En knop kan give forskellige mængder af resistens over for

40
00:02:05,320 --> 00:02:09,000
Spændingen mellem de to stifter, som den er tilsluttet.

41
00:02:09,000 --> 00:02:11,295
Tag for eksempel en lysdæmper.

42
00:02:11,295 --> 00:02:13,960
Da knappen er snoet i en retning, lyset bliver

43
00:02:13,960 --> 00:02:17,340
bliver lysere, fordi modstanden mindsker.

44
00:02:17,340 --> 00:02:20,400
Hermed bliver elektrisk strøm til

45
00:02:20,400 --> 00:02:23,830
komponent, hvilket resulterer i en lysere baggrund.

46
00:02:23,830 --> 00:02:27,130
Nu de digitale pins er lidt anderledes, idet

47
00:02:27,130 --> 00:02:29,910
de producerer et digitalt signal, der er afhængigt af

48
00:02:29,910 --> 00:02:32,650
Mængden af ​​spændingen over tappene.

49
00:02:32,650 --> 00:02:35,950
Digitale signaler til Arduino er enten på ved 5

50
00:02:35,950 --> 00:02:40,300
volt, eller jordforbundne betyder fra eller nul volt.

51
00:02:40,300 --> 00:02:42,570
Tag for eksempel en lyskontakt.

52
00:02:42,570 --> 00:02:44,320
En lyskontakt har to værdier -

53
00:02:44,320 --> 00:02:45,870
til og fra.

54
00:02:45,870 --> 00:02:48,120
Når du tænder lyset med kontakten, er du

55
00:02:48,120 --> 00:02:51,270
giver fuld strøm til dette lys.

56
00:02:51,270 --> 00:02:54,540
Tja, om emnet digitale og analoge, er jeg sikker

57
00:02:54,540 --> 00:02:58,940
du har bemærket ved nu akronymet PWM under den digitale

58
00:02:58,940 --> 00:03:00,520
pin sektion.

59
00:03:00,520 --> 00:03:03,750
Det står for Pulse Width Modulation.

60
00:03:03,750 --> 00:03:07,260
PWM manipulerer spændingen over tid til frembringelse

61
00:03:07,260 --> 00:03:09,730
modulationseffekter, der ligner dem,

62
00:03:09,730 --> 00:03:11,570
De analoge stifter.

63
00:03:11,570 --> 00:03:14,630
For eksempel drejning af et lys tændes og slukkes hurtigt for

64
00:03:14,630 --> 00:03:17,640
forskellige tidsrum, kan det styre lysets

65
00:03:17,640 --> 00:03:18,680
lysstyrke.

66
00:03:18,680 --> 00:03:21,380
Så du måske spørge dig selv, hvis alt hvad du skal

67
00:03:21,380 --> 00:03:24,470
gøre er at give nogle spænding til en komponent for det til at virke,

68
00:03:24,470 --> 00:03:27,040
hvorfor overhovedet have en microcontroller?

69
00:03:27,040 --> 00:03:30,100
Nå, lad os tage et højt niveau kig på en microcontroller der

70
00:03:30,100 --> 00:03:32,140
vi kan interagere med dagligt -

71
00:03:32,140 --> 00:03:33,790
vækkeuret.

72
00:03:33,790 --> 00:03:36,620
Alarmen har mange indgange, f.eks knapper,

73
00:03:36,620 --> 00:03:40,260
som anvendes til at interagere med alarmen programmet.

74
00:03:40,260 --> 00:03:43,770
Det har også udgange, som er lysemitterende kaldet kredsløb

75
00:03:43,770 --> 00:03:47,620
syv segment displays, der viser tiden.

76
00:03:47,620 --> 00:03:50,540
Alt dette er styret af et program, der er indeholdt i et

77
00:03:50,540 --> 00:03:52,740
microcontroller hukommelse.

78
00:03:52,740 --> 00:03:55,570
Lad os nu tage et kig på et scenarie og se, om vi kan

79
00:03:55,570 --> 00:03:58,970
kopiere vækkeuret med denne Arduino.

80
00:03:58,970 --> 00:04:01,240
Du er klar til at gå på vågeblus, men du bliver nødt til at indstille din

81
00:04:01,240 --> 00:04:03,010
alarm til at vågne op.

82
00:04:03,010 --> 00:04:06,100
Vi ved, at ved at bruge nogle knapper vi kan sætte nogle

83
00:04:06,100 --> 00:04:08,730
variabel tid, der giver programmet en

84
00:04:08,730 --> 00:04:10,040
betingelse det skal opfylde.

85
00:04:10,040 --> 00:04:13,860
Såsom, når denne tid er sandt, skal programmet sende

86
00:04:13,860 --> 00:04:17,130
et signal til en anden stift, der er forbundet til en højttaler.

87
00:04:17,130 --> 00:04:19,860
Og når dette signal modtages af taleren, det

88
00:04:19,860 --> 00:04:22,130
bør spille en forfærdelig lyd.

89
00:04:22,130 --> 00:04:25,300
Lad os bruge et simpelt kredsløb til at give dig nogle sammenhæng til, hvad

90
00:04:25,300 --> 00:04:26,860
Jeg taler om.

91
00:04:26,860 --> 00:04:29,760
Så nu, at alarmen er indstillet, er din tilstand nu gemt

92
00:04:29,760 --> 00:04:31,170
i programmet hukommelse.

93
00:04:31,170 --> 00:04:34,840
Og efter kun ni sekunders søvn, hører du den forfærdelige

94
00:04:34,840 --> 00:04:36,836
alarmen lyder væk.

95
00:04:36,836 --> 00:04:38,820
Jeg har tænkt mig at gå videre og plug-in vores alarm her.

96
00:04:47,410 --> 00:04:51,330
Nu ønsker vi ikke at komme op helt endnu, så vi føler for det

97
00:04:51,330 --> 00:04:52,650
snooze-knappen.

98
00:04:52,650 --> 00:04:56,280
Vi lader den sovende studerende standsning eller afbryde denne forfærdelige

99
00:04:56,280 --> 00:04:59,470
alarmlyd, ved blot at trykke på denne knap.

100
00:04:59,470 --> 00:05:02,620
Men hvad der virkelig sker, når microcontroller program

101
00:05:02,620 --> 00:05:05,420
modtager et signal fra snooze-knap?

102
00:05:05,420 --> 00:05:07,630
Nå, når snooze-knappen, et signal er

103
00:05:07,630 --> 00:05:09,830
modtaget på et andet stift.

104
00:05:09,830 --> 00:05:12,740
Generelt programmet, når modtager dette input fra

105
00:05:12,740 --> 00:05:16,480
pin det reagerer ved at kalde en funktion til at forsinke eller sove,

106
00:05:16,480 --> 00:05:19,600
det signal, der blev sendt til vores højtaler pin.

107
00:05:19,600 --> 00:05:23,540
Denne forsinkelse eller søvn er for nogle konstant tid, som

108
00:05:23,540 --> 00:05:28,760
normalt er omkring ni minutter, eller i Arduino vilkår, 540.000

109
00:05:28,760 --> 00:05:30,340
millisekunder.

110
00:05:30,340 --> 00:05:33,380
Hvis vækkeuret ikke er slukket, før snooze

111
00:05:33,380 --> 00:05:36,540
timeren udtømmer, vil programmet tilstand sende en anden

112
00:05:36,540 --> 00:05:39,560
signalere til den talendes pin, således at dreje

113
00:05:39,560 --> 00:05:42,350
alarmen igen.

114
00:05:42,350 --> 00:05:46,610
Nu, hvad gør Arduino speciel til CS50 er dens

115
00:05:46,610 --> 00:05:50,370
udviklingsmiljø bruger sproget C, hvilket giver dig

116
00:05:50,370 --> 00:05:53,970
beføjelse til at anvende viden på en mere direkte

117
00:05:53,970 --> 00:05:56,000
hands-on måde.

118
00:05:56,000 --> 00:05:58,750
Selvom vi ikke komme ind på de øvrige særlige stifter

119
00:05:58,750 --> 00:06:01,310
involveret med Arduino, vil jeg anbefale, at du besøger

120
00:06:01,310 --> 00:06:05,090
specifikation og læs om deres muligheder yderligere.

121
00:06:05,090 --> 00:06:07,340
I en anden video, vil vi undersøge Arduino

122
00:06:07,340 --> 00:06:10,420
udviklingsmiljø på CS50 apparatet og skrive vores

123
00:06:10,420 --> 00:06:13,200
1. microcontroller ansøgning.

124
00:06:13,200 --> 00:06:16,700
Mit navn er Christopher Bartholomew, det er CS50.